|
| |
Her ser du nogle af højdepunkterne i Kong Skjolds historie. Vil du ser flere oplysninger for de enkelte
år så vælg årstalsintervallet via menupunkterne.
| 15. febr. 1914 |  |
| Den 15. februar 1914 kom Storlogen til Holbæk og med br. storsire Petrus Beyer i spidsen blev loge nr. 40 Kong Skjold institueret med 30 brødre.
Efter taler og lykønskninger blev 7 ny brødre indviet og senere på eftermiddagen blev der foretaget installation af valgte og udnævnte embedsmænd. Endelig festmiddag på hotel Isefjord med ca. 200 deltagere.
|
| 1930-31 |  |
| Alle brødres dag indførtes i 1930 hvor der mødte 77 brødre. Dette antal blev dog overgået i 1931 hvor man talte 90 brødre, heraf 40 gæster og blandt disse havde logen den glæde at se seks af de 7 brødre som tidligere var overgået til Kong Hroar logen.
Br. Schmidt Kjergaard foreslog at logen skænkede brødrenes børn en salmebog på konfirmationsdagen. Forslaget blev vedtaget og det gælder den dag i dag.
|
| 1933-39 |  |
| Enkefonden var oprettet og voksede stærkt i 30-erne og havde i 1939 45.000,- kr. Der blev aldrig klaget over, at fonden ikke opfyldte sine forpligtelser, men af og til over, at den var for flot med sin hjælp. Disse påstande blev dog med lethed tilbagevist af enkeudvalget.
En epidimi i Østgrønland efterlod mange forældreløse børn og på foranledning af br.Schmidt Kjergaard blev en del brødre enige om at tegne et fadderskab blandt disse børn og de fik tildelt en 13-årig dreng ved navn Josef. Man enedes om at forsyne ham med en del fangstudstyr foruden penge.
Forårsaget af ebbe i kassen blev der fremsat et kuriøst forslag om at skaffe penge ved at lade fremstille en speciel håndsæbe og sælge den blandt brødrene, men det blev dog opgivet.
|
| 15. febr. 1939 |  |
| Den 15. februar 1939 afholdtes 25-års jubilæum først i logesalen og senere på hotel Postgården med 176 deltagere.
|
| 1940 |  |
| Året 1940 blev iøvrigt indledt med møde nr. 1000
|
| 2. august 1943 |  |
| I 1943 blev vanskelighederne så store, at logen gav op, og den 02. august blev dens arbejde afbrudt for et tidsrum af næsten 2 år.
|
| 7. maj 1945 |  |
| Den 7. maj 1945 blev en dag som brødrene skulle mindes med glæde og taknemmelighed, idet man på denne dag endelig kunne genoptage logens arbejde. Besættelsens år var endt.
Enkeudvalget meddelte, at på trods af afbrydelser havde man foretaget uddeling af gaver mv.
Der blev rettet en tak til de af logens brødre, som havde deltaget i kampen for Danmarks frihed.
|
| 14. nov. 1948 |  |
| Rebekkaloge nr. 33 Ingrid, blev institueret den 14. november og vor loge var repræsenteret af overmesteren, som overrakte en gavecheck på 1500,00 kr.
Søstrene havde søgt om tilladelse til at anvende logesal og selskabslokaler ved deres møder, den blev givet mod betaling af 300,00 kr. årligt + brændsel på grund af rationeringen.
|
| 28. febr. 1949 |  |
| Foreningen Odd Fellow Hvile blev stiftet den 28. februar 1949 og man købte ejendommen Kalundborgvej 7.
|
| 26. sept. 1963 |  |
| Odd Fellowforeningen Odsing som i nogle år havde været opløst, blev genstiftet den 26. september 1963 og blev institueret den 08. januar 1964.
Foreningens midler som havde været deponeret i logen, blev udleveret til formanden br. Kresten Damborg.
|
| Sommeren 1965 |  |
| I sommeren 1965 indførtes en ny tradition, nemlig festen for ældre medborgere.
|
| November 1968 |  |
| I november 1968 afholdtes det første Skjoldungegilde, inspireret af br. August Pedersen, som var optaget som sortebroder i loge nr. 60 Hammeren. Hvorfor skulle Kong Skjold brødre ikke have en parallel.
En "fremmed" broder som havde gjort noget særligt for vor loge, skulle kunne optages som Skjoldungebroder.
|
| 15. febr. 1989 |  |
| 75 års jubilæet blev afholdt med 222 deltagere under smukke rammer, med flere donationer til dejlige lokale formål og efterfølgende stor fest på hotel Strandparken. Jubilæumsskrift blev udgivet.
|
| 22. okt. 2001 |  |
| Møde nr. 3000 i Kong Skjold
|
| 15. Februar 2004 |  |
| Logen 90 års stiftelsesdag med donationer for 25.000 kr. Se mere her eller om donationerne her
|
|